Kapitel I : De spæde år

Den 11/10 1956 var der en gruppe fremsynede unge mennesker fra det naturvidenskabelige fakultet ved Århus universitet, der besluttede at stedet manglede en foredrags- og festforening. De dannede derfor en forening, der fik en bestyrelse på fem personer: Formand, Næstformand, Kasserer, Ceremonimester og en Sekretær. Denne forening blev oprindeligt stiftet som en søsterforening til "Parentesen" ved Københavns universitets naturvidenskabelige fakultet. Dog var man lokalpatrioter i det der blev indgået en aftale med Ceres om levering af øl 3-4 gange årligt! Altså ingen Hof eller Tuborg i Århus. Så vidt jeg ved var foreningens navn noget i retning af: Mat. Nat. forening af 1956 ved Århus universitet. Men på generalforsamlingen den 10/10 1957 krævede sekretæren hårdnakket at et navn blev fundet, og efter lang tids diskussion blev man enige om navnet TÅGEKAMMERET (i starten var det dog kun T'et der blev skrevet med stort, men af hensyn til de nuværende regler skriver jeg det hele med stort). Således blev navnet fastlagt og den lille forening var i sandhed på vej mod ære og berømmelse.

I starten drejede det sig mest om at holde foredrag, men man besluttede dog hurtigt at afholde en stiftelsesfest én gang årligt hvor ceremonimesteren officielelt skulle indsættes i sit hverv. Det var således ved stiftelsesfesten den 2/11 1963 at ceremonimesterkæden for første gang blev frenvist for en måbende folkemængde. Også Julefesten går tilbage til de tidligste annaler, men i de første år indledte man med et foredrag, og det var først i 1962 at man indledte julefesten med en julerevy. Maj revyerne kom så til efterhånden. Først som et opkog af den sidste julerevy, men efterhånden kom der mere og mere originalt materiale, indtil majrevyen var en selvstændig revy. De fester der efterhånden dukkede op rundt omkring i årenes løb var i øvrigt som mange nok husker vidt berømmede for den punch der blev serveret, der var nemlig tale om 1-2 mælkejunger (sådan nogle er STORE) med punch. Og den alkohol, der var i var ikke for børn. Kemikerne var jo endnu ikke brudt ud for at starte Alkymia så de var med i TÅGEKAMMERET, og via dem skaffedes finsprit til punchen!

Men lad os nu vende tilbage til bestyrelsen 1963-64, for ceremonimesterkæden var ikke det eneste denne bestyrelse havde i ærmet. Den sjette februar besluttede de sig til at hyre en til at lave plakater og lignende til fester og foredrag, hvilket altså er første gang man har noget der ligner en PR titel i TÅGEKAMMERET. I bestyrelsen 64-65 optræder der ingen PR-mand men ved generalforsamlingen d. 11/11-1965 vælges der for første gang en syv personers bestyrelse. Dog er PR og VC ikke titelgivet endnu, det sker først ved generalforsamlingen d. 19/9-1968. Det skal her nævnes, at jeg er lidt i tvivl om der eksisterer en forbindelse til ungdomsoprøret i Paris, der så har inspireret de "nye" til at kræve deres egne titler? Ihvertfald har disse titler hængt ved lige siden.

Som jeg skrev tidligere var TÅGEKAMMERET i starten hovedsagligt en foredragsforening, og man afholdt da også en masse foredrag med talrige personer, der i dag er kendt for deres virke ved fakultetet. Desuden kom der tit folk udefra: hovedsagligt fra Københavns universitet, men også fra andre fakulteter, DTH, erhvervslivet eller lignende. Især én person har gerne optrådt på fakultetet om foredragsholder da han ikke kan lide den moderne fysik, der er her tale om Carlo H. Hansen, der i alt har gæstet os tre gange med hans meget kontroversielle teorier: i '66, '83 og igen i '91.

Udover foredrag og fester startede man i marts '66 en tradition, der også puttede lidt kultur ind i de studerendes hoveder, bestyrelsen havde nemlig købt to forestillinger på svalegangen, og billetter til disse solgte man så til medlemmerne. Det hændte selvfølgelig ofte at teatergængerne bagefter fandt et spise- eller værtshus, hvor de fortsatte med at hygge sig bagefter.

I sommeren 1967 skete der en meget skelsættende begivenhed for både fakultetet og TÅGEKAMMERET, man flyttede nemlig til de nye fakultetsbygninger på Ny Munkegade. TÅGEKAMMERET satte sig straks på et lokale på B.1 gangen, nemlig B.1.24, hvor det som bekendt har ligget lige siden. Før flytningen tilbød TÅGEKAMMERETs venlige bestyrelse at flytte institutbibliotekerne: dette skulle de studerende gøre og de penge TÅGEKAMMERET derved tjente skulle så bruges til en fest om aftenen. Desværre for TÅGEKAMMERET, men sikkert heldigt for de studerende (og bibliotekerne) ville fakultetet ikke være med til det, og de hyrede professionelle flyttefolk til opgaven.

Også sport har TÅGEKAMMERET tradition for. I forskellige perioder fra i slutningen af 60'erne, op gennem 70'erne og ind i 80'erne har TÅGEKAMMERET arrangeret forskellige former for konkurrencer og spil. Heriblandt er: whist, skak, bingo, fodbold og bordtennis. I samarbejde med provokation (et blad, der var startet under TÅGEKAMMERET, og trivedes på fakultetet ved at leve op til sit navn), arrangerede man provorally (også kaldet vektor, formel 1, mat 11 og meget andet) se iøvrigt tegningen af en provorally-bane sidst i artiklen.

Jeg vil især nævne bestyrelsen 71-72 for den store indsats de gjorde for de sportslige aktiviteter, i det de startede to traditionelle arrangementer af sportslig art, der stadig lever i bedste velgående. Nemlig: d. 30/10-1971 arrangeredes den første løvfaldstur, men det var dog først flere år senere at turens destination blev hemmeligholdt indtil man ankom, mens det afsluttende traktement bestående af biksemad og spejlæg med en enkelt snaps, har været en fast tradition lige fra starten. At løvfaldsturen siden har skiftet navn til "Hemmelig Skovtur Til Rønde" eller HSTR skyldes som mange ved Carsten Hansen, der jo var FORM i '85-'86. I det han jo troskyldigt fortalte FORMjuntaen hvor turen gik hen. Ellers kunne de jo ikke skrive den sang som de bildte ham ind der var tradition for at FORMjuntaen skrev. Og tyve dage senere d. 19/11 afholdt man den første luddo-turnering med kæmpe finalebrædt, øl-brikker, og alt det der ellers hører med til en rigtig lodyt-turnering.

Hvis der er nogen her der spekulerer på NF's løbesedler, og ikke ved hvor gamle de er, kan jeg da fortælle at den ældste bevarede løbeseddel er fra september 1957 og den har, som som de moderne løbesedler det format der hedder A6. Og det vides at disse løbesedler, fra engang i 1959, stort set allesammen er skrevet på TÅGEKAMMERET's officielle skrivemaskine.

Så de russer og andre stakler (NF?), der tror at RemToR er en hypermoderne, multiavanceret model i word-processor tager grundigt fejl. Det må dog indrømmes at den på trods af alle de år den har på bagen skriver forbløffende godt. Men nu jeg alligevel er ved NF og RemToR, kan jeg da lige nævne at underskriften NF/RemToR første gang optrådte på en løbeseddel i slutningen af september 1980.

Kapitel II: Hvad der siden skete

Nogle folk mener at TÅGEKAMMERET er et vildt forvirrende sted med en masse underlige regler, der bare opretholdes for at få andre til at betale vores øl. Det er kun delvist rigtigt idet mange af reglerne jo er til for at beskytte folk og inventar. Hvordan får man ellers en skrivemaskine til at virke i 40 år hvis man for eksempel måtte åbne øl med den? At øloplukkere heller ikke må bruges på TÅGEKAMMERET er da også klart: de ville da bare blive slidt op inden de når at blive brugt til en eneste fest. Og desuden ville de bare blive væk. Men jeg kan da fortælle at man i januar 1974 overvejede om stolevipning skulle forbydes, da stole og gulv så ville slides mindre. Jeg ved ikke om det blev vedtaget, men det er ihvertfald ikke den regel der håndhæves mest i dag, stolene er jo dem portnerne allerede har opgivet, og gulvet, tjah man kalder det jo ikke kammerfælden uden grund.

Senere i '74 skete der to nyskabende begivenheder. Den ene var at på generalforsamlingen blev der først valgt en FORM og derpå en CERM og endelig resten af bestyrelsen. Intet nyt i det, sådan står der jo i vores vedtægter at vi skal. Det usædvanlige bestod i at flere lister var opstillet og den nye bestyrelse var magen til den gamle, altså et coup! Det viste sig dog, utroligt men sandt, at denne bestyrelse, der jo havde siddet et år allerede, ikke kunne samarbejde, og det eneste de kunne blive enige om var at trække sig igen. Derefter blev den næste og rigtige bestyrelse valgt, og de kunne samarbejde. Denne procedure, i forskellige afskygninger, er blevet anvendt med jævne mellemrum lige siden.

Den 8./11. samme år var det så blevet tid til indsættelse af CERM ved den traditionelle stiftelsesfest. Her var CERM i mange år blevet indsat ved en bestemt ceremoni hvor han fik overrakt kæden og hornet, men det år blev der desuden læst op af en stor bog hvorudaf støvet væltede. Det var jo en meget gammel bog, ja helt fra vikingetiden endda.

I sidste kapitel nævnte jeg kort NF og hans wordprocessor, og jeg nævnte at løbesedler har størrelsen A6. Der var dog den finurlighed ved det papir man brugte til at skrive dem på at det var et underligt format hvor der kunne være tre løbesedler under hinanden. Selvfølgelig gik dette format hen og blev en mangelvare, så i '76 fra stiftelsesfesten til julefesten så man sig nødsaget til at anvende A4 eller A5 til løbesedlerne. Og senere da dette specielle papir helt udgik blev NF nødt til at bruge A4 skåret op i fire stykker A6.

Det er faktisk også fra året '76-'77 at vi har det første skriftlige bevis for at TÅGEKAMMERET ikke må deles. Derimod er traditionen med at TÅGEKAMMERET skal skrives med stort opstået engang imellem d. 15/12-'80 hvor der i den traditionelle julehilsen til Majestæten skrives TÅGEKAMMERET med småt, og julen '85 hvor der i en officiel skrivelse ståt at TÅGEKAMMERET skal skrives med stort, med det præcise tidspunkt har jeg ikke kunne finde.

Apropos Juletid: så er der en tradition ingen tør ændre noget ved, da de fulde fysikere ellers vil udbryde et ramaskrig, man kan da naturligvis ikke sløjfe Can-can'en til julerevyen. Denne 'dans' ses i protokollerne første gang i '69, men allerede dengang var det en gammel tradition idet billedteksten lyder: "Og til allersidst naturligvis Can-can". En anden stolt juletradition er afsyngelsen af "kold X-mas" (se teksten sidst i artiklen) lige efter Can-can'en. Men det var faktisk sådan at man oprindeligt sang originalen "White Christmas". Ihvertfald indtil '81 hvor den nye tekst for første gang blev afsunget til megen moro for publikum, og i dag er det vel en ligeså stolt tradition som Can-can'en er det.

Hvert år i september gentager de samme tumultagtige scener sig, ca 400 forvirrede unge mennesker myldrer for første gang ind på vores dejlige institut. For at disse mennesker skal føle sig mere velkomne arrangerer TÅGEKAMMERET som bekendt flere arrangementer i løbet af rusugen. Det ene er naturligvis SØ-ØL. Første gang kammeret inviterede russerne over til søen var i '84, og siden er det afholdt hvert eneste år, og hvis regnen står ned flytter man lidt af søen ind i vandrehallen og kalder det vandreøl, men det er nu bedst ved søen. Senere arrangeres så rushyg der jo som bekendt er den fest hvor kammeret viser sig fra sin gavmilde side og giver russerne én øl. Men sådan har det ikke altid været. Allerede fra '57 eksisterede der noget der hed rusmodtagelse, hvor de nye blev præsenteret for stedet og for TÅGEKAMMERET, der ved dette arrangement gav øl og smrreøbrød. Og i mange år fremover var det sådan at TK gav øl og smørrebrød til hver eneste rus. Denne modtagelse havde dog i høj grad et fagligt præg, noget der siden er overtaget af tutorerne, der så lader TK være fest og (én) pils.

I kapitel I skrev jeg at jeg ville vende tilbage til Bodycrashing. Denne mærkværdige sport tog sin spæde begyndelse i det tidlige forår '85. Nærmere betegnet i slutningen af februar. Igennem en uges tid havde NæstFormationen og FORMjuntaen gejlet hinanden op ved at udbrede løbesedler skrevet på de respektive foreningers skrivemaskiner. Det store uundgåelige brag kom så endeligt: Den Dræbende Fløde var skabt, og siden er det blevet et traditionelt arrangement hvor DDF måske ikke optræder hver gang, men engang imellem bliver presset for stort og FORM og NF må gennemgå DDF i den sande broderskabs ånd. Bodycrashing er siden blevet kendt ikke bare på universitetet eller bare i byen. Efterhånden er rygtet om denne bizarre konkurrence nået ud til det ganske land idet en journalist fra jyllandsposten sidste år var modig nok til at stille op, og siden skrive en artikel derom.

Der er dog én ting ingen endnu har vovet at forsøge som bodycrashing diciplin: brien Brian, der er TÅGEKAMMERET's vagtbrie. Denne ædle personlighed startede sin karriere som et stykke brie der var blevet efterladt i TK's varetægt. Derfor blev han puttet i en plasticpose og hængt på opslagstavlen. Da han der var blevet for flydende, blev han under navnet Brie-ann d. 23/9-1987 puttet i sin brune glasflaske for at våge over TK. Den vogtede så i over to år på TK og blev ved fuldmåne fodret med brieost. Men den 28/10-1989 blev den på en løvfaldstur begravet, i det den havde fået magtfulde modstandere. Dette er dog for intet at regne når man er en standhaftig brie, og nøjagtigt ét år senere, på en mørk og stormfuld nat (den er god nok), genopstod brien fra selvsamme sted den var nedgravet. Denne gang lydende navnet Brian. Således gik det til at TÅGEKAMMERET igen havde sin vagtbrie på hæderspladsen i vindueskarmen. Siden er der enddog kommet en kone til, man fandt nemlig under renovationen af fysisk kantine i en af automaterne et (mindst) ti år gammelt stykke sandkage, der nu står ved Brians side. Naturligvis hedder dette stykke sandkage Sanne.

Den næste historiske kendsgerning er mest møntet på FU'erne: deres forening FUCK blev stiftet engang i løbet at året '87-'88. Godtnok har TK altid haft et festudvalg til det grove, og de var længe blevet kaldt FU'er men det var altså først i slutningen af firserne at de for alvor organiserede sig.

Som sagt var TK en fest- og foredragsforening, og i '89 besluttede man man burde afholde en årligt tilbagevendende konkurrence, for at finde ud af hvem der kunne afholde "Verdens Kedeligste Foredrag". Man indbød derfor en matematiker, en datalog og en fysiker, der så hver skulle holde et foredrag af cirka 25 minutters varighed. Vinderen blev så begavet med en vandrepokal og retten til at bære titlen "ked.scient.", indtil der var fundet en ny vinder, og hvis man vandt tre år i træk fik man pokalen og titlen til ejendom.

/SEKR i Mads Føk 1991/1992